Mød os i Mørke blev en kæmpe stor succes

Dagli Brugsen Mørke

Lørdag den 25 august blev et tillægsstykke af succes for byens borgere, da mere end 50 havde arrangeret sig med en stand på Mørke skole, for at vise hvordan mangfoldigheden blomster og gror i en by beboet af utrolig mange kreative og igangsættende kræfter. Også mange udefra kiggede forbi, for at se hvordan folk trives og kan finde sammen i et fælles fodslag, for at vise andre, at i Mørke, her trives vi. Her kan det lykkes, her er vi glade for at bo, heroppe på toppen af istidens bræmmer og lerbakker, med et kig udover mosen, markerne og landskabet som er skabt for tusinder af år siden. Ja her i Myrki som byen hed i middelalderen, hvor byens gamle kirke fra 1100 tallet er midt på bakken, og skolen overfor er et samlingspunkt for byens borgere.

Alle de kreative sjæle og driftige firmaer som viste deres ting frem, giver et signal om, at byen Mørke er i udvikling – ikke i afvikling. Skønt den netop lukkede Sparekasse, lavede et ”barn” på den tidligere Mørke Sparekasse, da de overtog den for 5 år siden – ja lukkede en sparekasse, der havde været her i byen siden 1867,- så kvæles folks initiativ altså ikke, vi lader os ikke kue, men sørger for at sende signaler ud om, at byen Mørke, det er et sted hvor alle generationer trives og er glade for at bo. Dagen var fyldt med glade mennesker, nogle dansede zumba for os, Rosenholm Tamburkorps gav en koncert, nogle lavede popcorn, andre slushice, alt imens der blev solgt nye og brugte ting og sager, garn, kunst, strik fra Lindegården strikkeklub, Air crew viste byen fra oven, og de lokale foreninger var til stede for at kabre flere medlemmer til sport, løb, spejder mv.

Vores globetrottere Nina og Hjalte Tin var til stede med deres seneste bil, som de rejste jorden rundt i. Vi beboere viste, at Lyset skinner her i Mørke. Ja vi er også så heldige, at nattens skybrud over Djursland, ikke knægter en by på toppen af bakkerne. Vi skal huske på, at Mørke og dens beboere en en by i bevægelse. Bevægelse skaber kultur, Kultur skaber en by, Byens beboere skaber foreningsliv, Foreningen skaber livsglæde.

Bekymring for Mørke ́s udvikling! NEJ! Citat: ”jeg har haft mange bekymringer, men det var de færreste der er blevet til noget”. Mørke by har en kulturarv der skal bevares.

En stor tak til alle dem, der har arbejdet med dette projekt.

 

Ebba Grethe Møgelvang Laursen

0.00 avg. rating (0% score) - 0 votes
MA-Net