I forbindelse med reetableringen og fornyelsen af Byparken i Mørke er der her mulighed for at få åben indsigt i planer, indsigelser og kommunikation til og fra Syddjurs kommune

Klik her 

 

I annoncer og på nye skilte ved stationen i Mørke, kan man læse om de planlagte ombygninger. Mørke station gøres klar til letbanens komme i 2017.

På Mørke stationlaves ny pendler parkering på modsatte side af den gamle perron, der kommer ny beplantning og belysning.

På det eksisterende torv placeres en pavillon, som dels bliver byens infosted og uformelt mødested og det kan samtidig bruges til opbevaring af inventar til torvedage og andre aktiviteter.

De øvrige forbedringer af stationen i Mørke omfatter offentlig toilet, supplerende overdækkede og aflåste cykelparkering, en ladestander til elbiler, samt nye ventefaciliteter.

letbane3

Færdig til oktober 2017

Projekteringen af ombygningen af stationerne i Hornslet, Mørke, Ryomgård og Kolind er i fuld gang. Selve byggeriet starter til april 2017, men man kan i avisannoncer og på skiltning ved stationerne allerede nu få et indblik i det kommende byggeri.

De nye stationer står klar til letbanens åbning i oktober 2017 og vil være med ny overfladebelægning, nye ventefaciliteter, pendlerparkering, ny beplantning, ny belysning og gratis WiFi.

Formanden for udvalget for natur, teknik og miljø Per Dalgaard udtaler:

  • Mens vi venter på letbanen, er vi i fuld gang med planlægning af den kommende ombygning af stationerne. Lukningen af grenåbanen og ombygningen giver noget besvær for borgerne, men til gengæld kan vi se frem til hurtig transport til Aarhus fra helt nye moderne stationer. Stationsforbedringerne er en stor millioninvestering fra byrådets side som viser, at vi udnytter de udviklingsmuligheder, der er for vores byer med letbanens komme.

Veje og trafik er i tæt dialog med blandt andet Bane Danmark, Aarhus Letbane, de lokale distriktsråd og øvrige lodsejere om den endelige projektering af stationerne. Der kan derfor komme ændringer til de tegninger, der vises på skilte og i annoncer.

Mørke Station Mørke Station

Krattet fra FDF Landslejren 2016 skal have nyt hjem.
I foråret 2017 opsættes legestationen i byparken i Mørke
I januar var en gruppe frivillige på Sletten ved Himmelbjerget for at tage Krattet ned og bringe det til Mørke.

Her en Timelapse af nedtageningen inden den skal til sit nye hjem.

Krattet udviklet af
den skandinaviske designhøjskole http://www.designhojskolen.dk/
i samarbejde med
XL byg og Kompan

Video og Foto af
René Sørensen
http://rsfoto.dk/

 

Legestationen Krattet, der blev udviklet til FDFs Landslejr 2016 i et samarbejde mellem FDF og Den skandinaviske Designhøjskole i Randers, skal nu leve videre i Mørke.

Mørke er i gang med en større byfornyelsesproces under titlen LYS I MØRKE. Projektet løftes af Distriktsrådet, men hele byen er inddraget, heriblandt den lokale FDF-kreds.

En frivillig gruppe under Distriktsrådet har igangsat en række initiativer, blandt andet har Byparken fået en opgradering, og det er her legestationen Krattet fremover skal indbyde store og små til at lege løs.

– Jeg deltog selv på landslejren, og har oplevet, hvordan Krattet fik store og små til at lege. Jeg glæder mig meget til at opleve, hvordan Krattet kan få legebørn i alle aldre til at genfinde legen, fordi legestationen kan noget nyt og overraskende. Byparken bliver et sandt legemekka for småbørnsfamilier, siger Jakob Rauff Baungaard, der er medlem af Distriktsrådet i Mørke.

1600px_COLOURBOX20213676Et glædeligt gensyn

Da FDFerne holdte landslejr på Sletten i sommer 2016 for 12.000 deltagere var det med legen som tema. For at sætte legen i gang blev der til lejren bygget otte Legestationer, hvor Krattet er den ene af disse.

De lokale FDFere i Mørke glæder sig meget til gense Krattet og vise legestationen til resten af byen.

– Vi synes, det er forrygende, at det kan lade sig gøre. Det er takket være et fantastisk samarbejde i byen. På den her måde, vil legen fra Landslejren leve videre i Mørke, siger Ove Højer, der er kredsleder i FDF Mørke.

Legestationen bliver placeret centralt i byen, dér hvor FDF-kredsen plejer at holde Legens Dag.

– Vi er glade for at Krattet kan få nyt liv i Mørke og fortsat minde om, at det er vigtigt at give plads til legen, og huske at lege. Og med legestationen Krattet, kan man jo slet ikke lade være, siger FDFs generalsekretær Morten Skrubbeltrang.

Distriktsrådet planlægger at Krattet åbner i 1. halvår af 2017.

Medborgerhus/forsamlingshus/aktivitetshus/væksthus

Ebeltoftvej 7 – 8544 Mørke. Det er adressen hvor Byens Hus skal opføres.

Huset bliver bygget med materialer fra det hus der stod før samt andre genbygningsmaterialer. Frivillige har og vil stadig bidrage med dele af opførelsen, ideudvikling, worlkshops, møder mm.

Vision

Det er husets ambition at være en fysisk manifestation af Markedsdagen Mød os I Mørke, hvor alle byens foreninger, virksomheder, erhvervsdrivende, aktive børn og voksne mødes, og er fælles om en række aktiviteter

Målet er at den årlige begivenhed kan blive en hverdagsbegivenhed.

Der er stiftende generalforsamling i foreningen Byens Hus den 17. januar 2017 kl. 19.00 i Mørke hallen.

b2Indholdet I Byens Hus

Byens Hus skal være for alle generationer, og det skal være muligt at bruge huset, uden at man er medlem af en forening eller lign.

Arbejdsgruppen har udarbejdet en vision for huset, der meget overordnet fortæller, at huset er hvad det anvendes til.

At spise sammen er en basal og væsentlig funktion, når mennesker er forsamlet, og derfor er husets kerne et fælleskøkken, som udformes så stort, at man kan være flere igang samtidig og være fælles om at lave mad, enten til sig selv :eller til andre.

Huset skal kunne anvendes af flere på samme tid, og de forskellige rum I huset har forskellig udformning og kvalitet.

Husets udformning er dels betinget af grundens aflange form, og dels af hovedgaden, hvor huset gerne må have en fremtrædende placering, og samtidig understøtte indtrykket af midtby og fortætning.

Facaden er trukket 8-10 m tilbage på grunden, så der opstår en forplads. Forpladsen har delvist værdi som opholds-areal og delvist repræsentativ værdi, som optakt/indledning til Byens Hus.

Facaden er sydvendt, og der vil være sol på pladsen, men også støj fra trafikken.
Glasset I facaden giver mulighed for at følge med I aktiviteterne inde I huset.

Huset kan samtidig træde frem, som en lysende krystal om aftenen, og bidrage tll fortællingen om Lys I Mørke.

Byens Hus bliver ca. 250 m2 I grundplan. Den Indskudte etage udgør ca. 60 m2.

Lejligheden, som ikke etableres med genbyg midler, bliver omkring 90 m2.

Huset har form af et længehus med symmetrisk sadeltag og er placeret på langs af den forholdsvis langstrakte grund, så gavlen vender ud mod hovedgaden.

Indvendigt har den forreste halvdel af huset karakter af et væksthus. Gulvet er hårdt og rummet ligner mest et overdækket uderum. Rummet er dobbelt højt, og det indskudte dæk over køkkenet står I åben forbindelse med stueplan.

En fordelingsgang leder forbi toiletter og depotrum, til multirummet, hvor gulvet er råt og kan tåle det meste.

Rummet kan anvendes til værksteder, workshops, events, foredrag, filmfremvisning m. m.

Fordelingsgangen er tænkt som gallerigang, og der kan brugerne udstille deres værker.

Det er byens ambition, at Byens Hus efter etablering er økonomisk bæredygtig og uafhængig af tilskud.

En måde at sikre dette, er at skabe en erhvervsmæssig udlejning. Den oprindelige ide med en genbrugsbutik er siden erstattet af en lejlighed, som kan være byens gæstehus. Eller lejligheden kan leies ud med viceværtsforpligtelse, en slags opsynsfunktion 1 forhold til Byens Hus.b6

Ønsker til drift

Syddjurs Kommune er bygherre på Byens Hus. Der opføres et råhus med mest mulig anvendelse af genbyg materialer Råhuset overdrages tll byen I form af en almennyttig forening, som forpligter sig til at drive Byens Hus som byens fælles mødested, Foreningen står for husets indretning og den færdige apterlng og indretning af lejligheden, bla. Med genvendte byggematerialer

Der er udarbejdet en ldeel tidsplan og Ifølge den vil råhuset stå klar til overdragelse den 3. Juli 2017.

Der er gennemført en screening for miljøfarligt affald, og udbud på nedbrydnlngsentreprisen sættes I værk så snart der foreligger en dispositionsplan der viser, husets placering og hvordan grunden skal reetableres og klargøres tll nybyggeri.

Der er udarbejdet en oversigt over anvendelige genbyg materialer og der skal indhentes tilbud med tillæg I forhold til pris med og uden selektive nedbrydning, afrensning og sortering.

En del af forsøgsprojektet vll være viden om materialers evne til genbyg, eks. At skjulte bygningsdele, der ikke har været eksponeret tidligere, kan bruges som ny facadebeklædning, mens udvendige patinerede bygningsdele, hvis styke måske er nedbrudt, kan fa nyt liv om indvendige overflader, inventar og lign.

I arbejdsgruppen, som består 14-15 mand M/K findes repræsentanter fra byens erhvervsliv, handelsstandsforenlngen, investorer og erhverysdrivende, dvs. Folk der har forstand på erhverv, byggeri, Jura og finansiering.

Dernæst består arbejdsgruppen af repræsentanter for byens foreningsliv FDF – spejderne, idrætsforeningen og pensionist forening. .

De foreløbige skitser til Byens Hus er baseret på arbejdsgruppens input

Arbeidsgruppen er bygherre I den forstand. At det er deres ønsker og ideer, som søges opfyldt. Syddjurs Kommune er bygherre I juridisk forstand, og I økonomisk forstand, idet Syddjurs Kommune afholder alle udgifterne og har ansvaret for byggeriet

b3Drift

Råhuset overdrages til en forening, der har til formål at drive Byens Hus som byens fælles modested. Foreningen skal have alment sigte og vedtægteme skal godkendes af kommunen.

Midlerne I genbyg projektet bruges til selve råhuse* fundament ydermure, tag, kontruktion, føringsveje mv.

Områdefornyelsen finansierer indretningen af lokaler & sociale og kulturelle aktiviteter. Indretnlngen af boligen skal finansieres af privat indsamlede midler.

Lejelndtægten fra boligen skal dække drlftsudgifterne for det samlede byens hus.

Byens Hus er for alle. Og for alle generationer. Alle må komme, og alle har lov til at forme og skabe indholdet I huset. De fysiske rammer er fleksible og kan ændre sig I takt med at nye behov opstår.

Huset skal kunne bære driften I sig selv Og som udgangspunkt koster det Ikke noget at bruge huset.

Hvis huset bruges til aktiviteter, hvor der opkræves entre eller til udstillinger med salg, F.Eks. Til en pop-up butik, skal det kunne overvejes, om der skal opkræves et gebyr for at bruge huset.

 

Læs med her for at få et kort overblik over, hvad der netop nu arbejdes med i de forskellige arbejds-grupper og hvordan du kan høre mere eller selv byde ind.

Byens genbyghus

b8I lang tid har en arbejdsgruppe arbejdet med forarbejdet til byens hus: hvor skal det ligge? Kan det lade sig gøre at købe huset på den ønskede placering? Hvordan skal Byens Hus se ud? Hvordan får vi det til at rumme alle de ønsker byens borgere har til

huset? Hvordan skal det driftes?
Og nu bliver der endelig syn for sagen. Syddjurs Kommune har opkøbt den gamle genbrugsbutik på Ebeltoftvej, og det er der byens hus kommer til at ligge. De materialer, der kan genbruges til byens hus er taget ud og resten bliver snart (i skrivende stund) revet ned. Herudover bliver der indsamlet flere andre genbygmaterialer på Djursland og omegn. Arkitekten Peter Skjalm har tegnet råskitsen til byens hus og det bliver et hus med multi- funktionelle rum, det vil sige, at rum- mene skal kunne benyttes til forskelligt brug og måske endda fysisk kunne omrokeres og således veksle mellem store og små rum.

Hovedgaden

Vi må sande, at de økonomiske midler vi har til rådighed på ingen måder kan give os en helt ny og forandret hovedgade. Så der arbejdes på muligheder omkring fx fjernelse af noget af beplantningen mod Ommestrup (så man bl.a. får udsyn til træmanden), ud- skiftning af nogle træer på hovedgaden, ændring af overgangen ned mod hallen og helleanlæget ved banen. Desuden er man i kontakt med Vejdirektoratet omkring asfaltering og kommunens vejafdeling omkring belysning.

Stationen

Arbejdet omkring stationsområdet er som tidligere nævnt meget afhængigt at arbejdet omkring letbanen og de overordnede planer om stationsområderne langs banen generelt. Stations- gruppen påtænker dog at stations- pladsen skal være åben og tilgængelig, så den fremstår indbydende. De nuværende planter frem mod hoved- gaden skal derfor fjernes til fordel for

3 større træer og enkelte mindre træ- er eller buske. Gruppen ønsker desuden lignende træer på den lille plads ved Mosevej, så det giver et ensartet udtryk. Hvad angår belægning og ”møblering” af stationsområdet overvejes der flere forskellige løsninger.

Parkanlæget

fuglehuse

Indtil videre har parkgruppen fået skabt et sammenhændende sand- og legeområde, tuer med forårsblomster til at skabe farver og forskønnelse af den bagerste ende af parkanlæget og de har påbegyndt en farvestrålende ́fuglehuse-koloni` og forsøg med be- lysning i parkanlægets legeområde. Desuden har de iværksat en fjernelse af nogle af parkens træer – dels pga. at nogle af træerne var syge og potentielt til fare for at vælte eller knække og dels for at skabe lys og plads til den kommende tarzanbane. Banen er i skrivende stund tæt på at blive bestilt og bliver etableret enten i år eller til foråret afhængig af vejret. Desuden har kommunen foræret os 4 discgolf kurve. De næste store opgaver for gruppen bliver formodentlig forbedring af søområdet.

Nogle af jer så måske demonstrationen af laserlyset nede på stationspladsen en aften i maj.
Det var vores indtryk at de fleste syntes det så flot ud. Det er dog afgørende at det ikke kan blive til gene for nogen. Derfor har vi foreslået en vigtig æn- dring: fyrtårnet bliver rykket over på den anden side af banen og det bliver højere.

Det betyder at lyset stryger forbi alle huse højt oppe og dermed ikke skulle kunne genere nogen – hverken os der bor her eller trafikken.

Vi foreslår endvidere at lyset kun tændes i begrænset omfang.
F.eks. et par gange om ugen, en time om morgenen indtil solopgang og to timer om aften efter solnedgang og ved særlige lejligheder.
Lyset som rammer fjernvarmeværkets skorsten vil være en grøn plet, og lyset som rammer siloen vil være hvidt/ skiftende farver og kan danne simple billeder/ord.

laserlyskortMed kommunens hjælp er vi nu i gang med at høre alle relevante myndigheder for at få de nødvendige tilladelser.

Vi ved ikke hvor lang tid de forskellige myndigheder vil være om at svare. Vi skal nok give besked så snart vi har svar.

Når – eller hvis – Mørke får tilladelse til at opstille fyrtårnet med laserlyset vil der komme en høringsfase.
HER KOMMER MØRKES BORGERE IND I BILLEDET. I HAR MULIGHED FOR AT KOMME MED KOMMENTARER OG I VIL BLIVE HØRT.

Planerne vil blive lagt frem bl.a. i 8544 og på Mørke.dk og i høringsfasen vil I kunne komme med kommentarer.

Som I kan se på kortet vil de to lysstråler passere hen over et antal ejendomme.
De ejendomme som laserlyset passerer vil blive hørt med et direkte brev.

Hvis du mener at du også bør høres kan du kontakte tovholder på områdefornyelsesprojektet Alette Skov-Hansen på mail til alsh@syddjurs.dk

Næste fase bliver præsentation af ideer til fyrtårnets “kunstneriske indpakning”.
Vi håber det kan blive på et møde for byen i februar.

Hvis alt går vel kan lyset blive tændt omkring påsken 2017.

For Mørke Lysgruppe, Jakob Baungaard, Morten Käszner og Hjalte Tin

If it’s broken – fix it.
Historien bag den moderne by Mørke.

Oprindeligt hed byen MYRKI , og er grundlagt i Ældre Stenalder. Byens nye navn, Mørke, fik byen på et tidspunkt efter 1500-tallet og det har flere gange i nyere tid været ønsket ændret pga den ofte negative association mange folk der ikke kender byen får. Vi har valgt at beholde det, skabe positive historier fra byen og være/blive stolte af det. Denne forvandling kalder vi LYS I MØRKE.

Mørke ligger ca 25 km fra Århus og Randers og 35 km fra Ebeltoft, 45 km fra Grenå, og cirka midt på de højeste morænebakker på Djursland.

Mørke er i Kommuneplan 2013 inkluderet som en del af ”Det grønne bånd – Letbanebyerne”, da den med stationen er koblet på jernbanenettet mellem Aarhus og Grenå, og i 2017 overgår til at blive letbaneby. Det grønne bånd binder byerne Hornslet – Mørke – Ryomgård – Kolind sammen i Syddjurs kommune men banen strækker sig reelt fra Odder til Grenå. Dette forventes at give tilflytning til byen som herved bliver knyttet tættere på Aarhus.

Mørke by har 1.552 indbyggere, og der sker tilflytning fra især Århusområdet.

Mørke rummer en hel del ildsjæle og frivilligheden er stor, både når det handler om børn og unge, men også de ældre og et aktivt idrætsliv, og ikke mindst for øjeblikket, hvor der er gang i en større byfornyelsesproces, hvor et sted mellem 100-150 frivillige er i gang med udviklende projekter og tiltag for byen – alt fra frivilligt arbejde i organiserende arbejdsgrupper til at løse helt praktiske arbejdsopgaver.

Mørke by har en Folkeskole, Fritidshjem, Ungdomsklub, en privat Vuggestue/Børnehave samt en off. integreret institution, en Specialskole, Kirke, Idrætscenter, Lokalcenter, Kro og butikker samt en del erhvervsdrivende indenfor håndværk og industri. Mange i byen og omegn bakker op om, at handle lokalt i de to dagligvarebutikker.

Det har i Mørke, som i andre landsbyer været en tristhed over, at byens hovedgade som er en del af Rute 21 gennem landet, har været kedelig at se på. Det gav byen en stemning og islæt af, at ingen udefra ville bo her. Dette er dog ikke tilfældet, da der findes mange skønne pletter i byen og også nye villakvarterer, men dette ser man ikke når man kører igennem Mørke.Lysfest_flag

Vi har førstehåndsfortællinger fra flere der ikke ønskede at kigge på drømmehuset i byen blot fordi adressen hed Mørke og at der var fordomme forbundet med det. Et af parrene kiggede efter drømmehuset i 6 måneder i alle mulige andre byer i området men blev til sidst så nysgerrige efter at se det hus i Mørke de havde set på nettet at de bestilte en fremvisning. De oplevede således byen for andre ting end hovedgaden og endte med at købe huset.

Hidkaldt af Distriktsråd sammen med kommunen har byens mange frivillige taget udfordringen op, og har skabt en ny vision og udviklingsplan for byen. Der udvises stor aktivitet og kreativitet om at genskabe Mørke , som et dejligt sted at bo.

Byfornyelse

For snart 3 år siden begyndte Mørke by sammen med Syddjurs Kommune på en omfattende byfornyelse, som blev skudt i gang ved et borgermøde, hvor mere end 150 mødet op. Der blev nedsat arbejdsgrupper og disse arbejder ihærdigt videre med de mange ideer som blev fostret ved, at byens borgere hermed var samlet om et fælles frivilligt projekt som på et af de efterfølgende møder blev døbt ”LYS I MØRKE”.

LYS I MØRKE er fortællingen om den nedslidte by i tilbagegang, der rejser sig og genopstår som en ny og mere moderne by med nye tiltag og services der passer til den moderne landsbyborger.

LYS I Mørke projektet og byfornyelsen blev skudt i gang med en kæmpe lysfest i parken den 10 januar 2015.

Fornyelse af det fysiske miljø i bybilledet.

Syddjurs Kommune har bevilget 4 mio. kr. og staten bidrager med 5.4 mio. kr. til byfornyelsen. Sammen med en koordinator fra Syddjurs Kommune blev det besluttet, at der var 3 områder i Mørke som man skulle koncentrere sig om.

De udvalgte områder er Hovedgaden som består af Randersvej og Ebeltoftvej, Stationsgade som ligger ved den nye Letbanestation og Kirkevej hvor Byens Parkområde og store fælles legeplads ligger. Byfornyelsen startede i 2014 og afsluttes i 2019. For at styre projekterne og det arbejde som skal udføres, er der etableret nogle arbejdsgrupper som står for de enkelte områder.

  • –  Byparken
  • –  Stationsområdet
  • –  Idræt og bevægelse
  • –  Byens Hus
  • –  Hovedgaden
  • –  Suppleret med:
  • –  Brandingprojekt
  • –  Fyrtårnsprojekt
  • –  Krattet-legestationsprojekt
  • –  Den store idédag på Mørke Skole
  • –  ReArt-projekt: arve lækre kunstinstallationer fra kultursteder og fragte dem til MørkeByfornyelsen arbejder med 4 dogmer, som går igen i alt det vi laver. Dogmerne, der skal sikre den røde tråd gennem alle projekterne, er:

    • arb-grupperne skal indarbejde lys i deres løsninger • arb-grupperne skal indarbejde genbyg-materialer
    • arb-grupperne skal bidrage til Hovedgaden

• arb-grupperne skal indarbejde værdiordene som er:
– Usnobbet, Fællesskab, Foretagsomhed og Bæredygtighed (1/2 værdiord)

Desuden gør vi meget ud af, at sørge for borgerinddragelse, fællesskab og arbejdsglæde, udføre vores ideer på en demokratisk vis, og vise hensyn til hinanden, og italesætte en linie som vi ønsker at alle bidrager med som hedder ikke Brok men Bidrag.

Det store fælles engagement som alle i byen viser, har bidraget til nye relationer og venskaber på kryds og tværs af byen og alle aldre.

Sidste år i 2015 blev det også muligt med penge fra en Genbyg-pulje, at indkøbe et nedslidt hus på Hovedgaden, hvor man nu genopbygger et værested/forsamlingshus kaldet ”BYENS HUS”

I den forbindelse bliver der igen genskabt en borgerforening som skal drive dette aktivitetssted. Vi forventer at udover børn, unge og voksne, vil vi kunne trække borgere til, som ellers ikke var kommet hjemmefra.

Der opstår på denne måde en helt unik mulighed for socialt samvær, med mulighed for, at sikre en omsorg for de svageste og ensomme i landsbyen.

Frivilligheden er stor og ideerne til, hvordan vi kan anvende og bruge det nye Byens Hus er omfangsrige.

Vi oplever, at alle aldre bidrager med gode ideer til brug af BYENS HUS når det står færdigt i løbet af sommeren 2017. Boblen af ideer vokser hver eneste dag.

Samarbejde mellem borgere, kommune og andre aktører i Mørke.

Mørke Distriktsråd har sammen med adskillige borgere arbejdet for, at skabe et godt og tværfagligt samarbejde mellem kommunen, borgerne, erhvervslivet, og andre aktører. Ligeledes er der i Mørke stor villighed til at sponsorere aktiviteter, både til det lokale idrætsliv, og til mange af de andre tiltag som er i gang i byen.

Alle disse aktiviteter er grunden til, at vi mener, at vores by er kandidat til årets landsby.

Vores kandidatur til prisen Årets Landsby, er ikke baseret på nogle enkle borgers præstationer, men har grobund i det helt særlige engagement, som præger Mørke Bys borgere, der løfter i flok på trods af et til tider presset familieliv med arbejde, pendling, familieliv, mig-selv-tid og sports/fritidsinteresser.

Et unikt engagement der skaber liv og livskvalitet, fællesskab og glæde i en mindre landsby, som danner hjemstavn for mange, men også er en pendlerby for de omkring liggende storbyer.

Vi har i Mørke formået, at aktivere så mange borgere, at den skabende og nytænkende udvikling af vores område, helt sikkert vil gavne os der bor her.

et er imidlertid også noget som forhåbentligt kan danne inspiration for andre landsbyer, som vi ønsker at hjælpe igang med de tiltag og projekter som de føler kan inspirere dem i deres landsbyudvikling.

Og dette ser vi som vidensdeling fordi de helt sikkert også har tiltag som vi kan blive inspireret af i Mørke. Sammen er vi stærkere.

Afslutning

Vi håber selvfølgelig, at vi kan komme i betragtning som årets landsby, da vi synes, vi har meget at byde på. Vi er et særligt beriget landsbysamfund af gode solide borgere, familier, og mange frivillige ildsjæle, som brænder for, at trodse lavvækst i en mindre landsby.

De manges frivillighed, har vendt stemningen til noget positivt, hvor der er en tro på fremtiden.

De 150.000 kr., der følger med æren ved at blive årets landsby, vil være en kærkommen gave til at iværksætte nogle flere af vores ønsker og projekter i byudviklingen men vigtigst af alt er at kunne anerkende det store arbejde der ligger i at skabe sin egen bys momentum. Vi har i Mørke vist, at vi er gode til at samarbejde på tværs af alle aldre og få ting til at ske.

Til mere inspiration og viden om vores dejlige landsby og landsbyudvikling, kan yderligere INFO ses på vores hjemmeside (www.mørke.dk), hvor bl.a aktivitetsniveauet i byen og vores fokus på at tiltrække tilflyttere vidner om. Vi vil også gerne til slut tilføje at det store arbejde med byfornyelsen bliver dokumenteret af DR1 som er ved at lave en dokumentarserie som skal vises til oktober 2017 og her vil vi selvfølgelig være stolte af at kunne bringe Årets Landsby-kåring med ind som et stort skulderklap for de mange ildsjæle i byen.

På vegne af byens borgere, erhvervsliv, fritidsliv.

Venlig Hilsen Mørke Distriktsråd

v/ Formand Kasper Urth

Fundraiser/ Ebba Grethe Møgelvang Laursen

Aarhus Letbane kommer til at køre på strøm fra det offentlige elnet.

Langs letbanen placeres 29 omformerstationer, som omdanner strømmen fra elnettets 10.000 volt højspænding (vekselstrøm) til 750 volt lavspænding (jævnstrøm).

En af stationerne bliver opført ved Mørke station da Mørke som bekendt er en del af Aarhus Letbane.

Her kan du se den nøjagtige placering af omformerstationen i Mørke.

Vil du læse mere om omformerstationerne langs letbanen

let2 moerke1

 

 

Byens Hus opføres på det sted hvor et tidligere butikslokale stod. Visse materialer fra det nedrevet hus “Genbygges” med til det nye hus, hvor borgere fra Mørke, frivilligt har og stadig vil bidrage med dele af opførelsen, ideudvikling, workshops, møder og meget mere.

Udviklingen af projektet for Byens Hus har været præget af genbyg projektet, og de mål og forpligtelse der er forbundet med forsøgsprojektet, og som nu er en del af Byens Hus projektet.

Byens Hus bliver ikke etableret I relation til de ejendomme, som byfornyelses-programmet pegede på. Til gengæld vil placeringen af Byens Hus midt på hovedgaden bidrage til synligheden af hele byfornyelsen, som ellers foregår ved den nye multibane ved hallen og parken bagved hovedgaden. Projektet vil dernæst give et løft til den sammenbinding af byen, som har været en af ambitionerne. Der er mulighed for at skabe en direkte visuel kontakt mellem Byens Hus, Hovedgaden og Byparken.

De følgende billeder er stadig foreløbige. Der kan stadig komme ændringer på husets udforming og visuelle udtryk.

Der er stiftende generalforsamling i foreningen Byens Hus den 17. januar 2017 kl. 19.00 i Mørke hallen.

b1 b2 b3 b4 b5 b6 b7 b8

 

Stationsområdet er udpeget som et af indsatsområderne i områdefornyelsen af Mørke Bymidte.

Stationsområdet vil blive opgraderet som forberedelse af letbanen, og der er udarbejdet en disponering af stationsområdet på baggrund af anbefalinger fra Midttrafik og letbanesekretariatet i forhold til forbedringer for den kollektive trafik, herunder omstigning, adgangs- og parkeringsforhold.

Mørkemandens ansigt er blevet restaureret, så han igen smiler til byen og dens indvånere (!!)

Besøg ham og nyd den flotte udsigt.

Mørkemanden hed tidligere Ben Chiller og er en stor genbrugsskulptur som Thomas Dambo lavede i forbindelse med musikfestivalen Northside i 2015. Ben chiller til musikken, som blæser hans hår bagud. Hans ben er 11 meter lange. Ben er bygget med hjælp fra en lille gruppe frivillige og er bygget af 100% affaldstræ fra lokale virksomheder.

Mørkemandens ansigt er blevet restaureret

Mørkemandens ansigt er blevet restaureret

Mørkemandens ansigt er blevet restaureret

Mørkemandens ansigt er blevet restaureret

Nu bliver Ebeltoftvej 7 revet ned for at give plads til Byens Hus og vi skal have flyttet de byggematerialer, vi skal genbruge:

Søndag den 13. nov. 2016. Kl. 9.30

Vi har brug for nogle stærke mænd M/K med bil og trailere til at flytte det materiale, der en opmagasineret allerede. Samt stærke mænd M/K med værktøj til demontering af døre og loftslamper. Genbyg materialerne skal flyttes nogle få meter til Stationsvej 14, hvor vi har en midlertidig lagerplads.

Jo flere vi er, jo hurtigere går det.

Kom og vær med – og få evt. mere at vide om Byens Hus projektet.

Distriktsrådet giver hotdogs og drikkevarer til alle hjælperne.

Det skønne september vejr har åbnet nye muligheder. 😃☀️
Familie floorball træner i dag på multibanen.

Familiefloorball (ca. 4 – 8 år):

Træner hver anden torsdag kl. 16.30-17.15 i Mørke Idrætscenter.
Træner: Michael Landerholm. Hjælpetrænere: Lærke Lysdahl og Cecilie Wendell Crolly.

 

Læs mere her på Mørke IF

 

Du har måske undret dig over, hvad det er for nogle gule metalkurve, der er kommet op i Parkanlæget? Det er nogle kurve til disc golf, som vi har fået foræret af Syddjurs Kommune.

Hvad er disc golf?
Disc golf kaldes også frisbee golf. Det spilles som almindelig golf, hvor man erstatter golfkøllen og golfkuglen med en frisbee. Man udvælger sig et startsted og herfra gælder det om at ramme i kurvene med så få kast som muligt. Den spiller, der kommer banen rundt med færrest kast, har vundet. Normalt er en professionel disc golf bane bestående af 9 eller 18 kurve og det er helt normalt, at banen er placeret i et terræn med naturlige forhindringer, der gør spillet mere udfordrende.

Både til seriøst spil og hyggelig leg
I Mørke har vi fået 5 kurve, som er placeret i god bredde omkring søen. Det er faktisk ikke helt let! Så mon ikke der kommer gang i nogle konkurrencer om byrekorden? For de mindre børn, hvor frisbee-teknikken er for svær, fungerer det også glimrende at skulle ramme i kurven med en bold. Så tak til Syddjurs Kommune for at donere dem til os – og rigtig god fornøjelse til alle med denne anderledes sport.