, ,

Byfornyelsen starter i Byparken

bypark arbejdeEt af de første steder man vil kunne opleve synlige resultater af byfornyelsen i Mørke, er i Byparken.
Projektet igangsættesi 3 kvartal 2014 og det forventes at der allerede i sommeren 2015 vil være etableret ny legeplads mm.

Børnetallet i Mørke er stigende og der er potentielt mange besøgende og brugere af byparken. Men byparken er ikke synlig i bybilledet og heller ikke i borgernes opfattelse af byen.

Der skal fokuseres på forbedret tilgængelighed til og aktivering af parken i form af nye funktioner og forbedringer af eksisterende. Eksempelvis en ny legeplads, motionsredskaber og et samlingssted, som kan bruges ved byfester eller andre større arrangementer.

Legeplads
Der er et stort behov for en legeplads i parken, der er indbydende, spændende og udfordrende for legebørn i alle aldre. Legepladsen i parken er i dag en trist plads i skyggen, som ikke indbyder til leg eller samvær.

”Det er pinligt at byen ikke har en legeplads, når vi gerne vil tiltrække tilflyttere, børnefamilier mv. Vi skal have trækplaster, hvor der sprudler af liv. Et sted, hvor hele byen kan mødes i leg og samvær. Et sted, hvor børnehaven og vuggestuen og dagplejen også kan komme – og hvor familier kan mødes og de ældre kan omgive sig med glæde og grin.”

Der er behov for en stor satsning, så også folk udefra kan se, vi prioriterer liv, samvær og legeglæde.

En udfordrende, spændende og skøn legeplads/aktivitetsområde i solen og i centrum af byen.

Legepladselementerne skal være af høj kvalitet. Det skal være pænt at se på og inspirerende at bruge. Der skal være noget for alle aldre. Naturmaterialer kombineret med holdbare sjove løsninger. Evt. en karrusel, gummiunderlag, klatretårn og legehus/legehytter. En stor sandkasse med gynger. Sjove, smukke og kreative bænke, der er inspirerende at se på og behagelige at sidde på og i.

Øvrige ønsker: 

• Overdækning / Hytte / Pavillon.

• Grillområde.

• Borde og bænke. Gerne unikke former og specielle for Mørke.

• Sø aktiveres og gøres tilgængelig.

• Træer opstammes. Beplantning udtyndes.

• Toilet.

• Hunde-lufter-gård.

byparken