Byens Hus opføres på det sted hvor et tidligere butikslokale stod. Visse materialer fra det nedrevet hus “Genbygges” med til det nye hus, hvor borgere fra Mørke, frivilligt har og stadig vil bidrage med dele af opførelsen, ideudvikling, workshops, møder og meget mere.

Udviklingen af projektet for Byens Hus har været præget af genbyg projektet, og de mål og forpligtelse der er forbundet med forsøgsprojektet, og som nu er en del af Byens Hus projektet.

Byens Hus bliver ikke etableret I relation til de ejendomme, som byfornyelses-programmet pegede på. Til gengæld vil placeringen af Byens Hus midt på hovedgaden bidrage til synligheden af hele byfornyelsen, som ellers foregår ved den nye multibane ved hallen og parken bagved hovedgaden. Projektet vil dernæst give et løft til den sammenbinding af byen, som har været en af ambitionerne. Der er mulighed for at skabe en direkte visuel kontakt mellem Byens Hus, Hovedgaden og Byparken.

De følgende billeder er stadig foreløbige. Der kan stadig komme ændringer på husets udforming og visuelle udtryk.

Der er stiftende generalforsamling i foreningen Byens Hus den 17. januar 2017 kl. 19.00 i Mørke hallen.

b1 b2 b3 b4 b5 b6 b7 b8