156 nye boliger i nyt byområde i Mørke

Dagli Brugsen Mørke

Syddjurs kommune behandler lokalplan for et nyt boligområde, med op til 156 nye boliger på den gamle møbelfabrikgrund ved Stationsvej i Mørke.

På et 2,6 ha stort område er planen at opføre 24 “byhuse” med i alt 40 boliger mod Stationsvej og Østervej samt 8 “supervillaer” med ialt 116 boliger. Disse placeres bagved byhusene i et åbent parklignende fællesareal.

Boligerne er alle mellem 110 og 130 m2 store.

Byhusene bliver i alt 3 etager mens de bagvedliggende supervillaer bliver 4 etages byggeri.

Bag planerne står Plusform arkitekter i Aarhus og ejeren som er Aktieselskabet Mikael Laursen

I Kommunens plan og udviklingsafdeling vurderer man at planerne er i overensstemmelse med kommunenplanens principper om byfortætning og  og byomdannelse.

Her vurderer man at der bliver brug for mange nye boliger i Mørke der udgør første letbanestop efter Hornslet og med kun få minutters ekstra rejsetid til Aarhus må det  forventes, at Mørke vil blive en meget efterspurgt bosætningsmulighed, ligesom Hornslet er det på nuværende tidspunkt.

Dertil kommer, at Afdelingen for plan, udvikling og mobilitet vurderer, at arealet er det bedst beliggende, større og mest stationsnære udviklingsareal, og således det mest oplagte sted at byfortætte yderligere.  

I kommunen forventer man , at en realisering af en byfortætning på et område der ligger tæt på stationen vil bringe liv til Mørkes bymidte- og stationsområde – helt i tråd med den pågående områdefornyelse.

Mørke vil blive en meget efterspurgt bosætningsmulighed

4.67 avg. rating (92% score) - 3 votes
MA-Net
Webmanden
About Webmanden (371 Articles)
Jeg sørger for mørke.dk. Kontakt mig endelig hvis du har brug for et godt råd, hjælp til siden eller har noget du gerne vil bidrage med.